Chokoladelagkage med appelsinmousse ?>

Chokoladelagkage med appelsinmousse

Min fondantlagkage nr. 2, som blev lavet som afskedskage til mit praktiksted, hvor jeg har været i 6 måneder i forbindelse med min uddannelse. Denne opskrift er oprindeligt lavet som gæsteindlæg på Mias konditor drøm, som er en blog jeg selv følger med stor glæde. 

Opskrift: Chokoladebunde

(passer til rund springform; 25cm. i diameter)

  • 300 g. smør
  • 430 g. sukker
  • 4 tsk. vanillesukker
  • 4 æg
  • 350 g. hvedemel
  • 60 g. kakao
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1½ tsk. natron
  • 4 dl. kærnemælk

smør, sukker og vanille blandes til det er jævnt. Tilsæt et æg af gangen og pisk. Bland mel, kakao, bagepulver og natron i lidt efter lidt, skiftevis med 1 dl. kærnemælk af gangen.Piskes til hele dejen er jævn.Bages i almindelig ovn, midt i, på 160 grader i ca. 1½ time, eller til du kan stikke i den, uden der sidder noget tilbage.  Da jeg havde to kilo appelsiner liggende var det indlysende at prøve at lave en omgang appelsinmousse og komme den i to lag.   


Opskrift: Appelsinmousse

  • 5 dl. piskefløde
  • saften fra 4-5 appelsiner (2 dl.)
  • 2 tsk. revet appelsinskal (øko) – kan undlades
  • 3 bægre pastueriserede æggehvider 
  • 75g. sukker
  • 1 stang vanille
  • 2 spsk. citronsaft
  • 6 blade husblas
Pres appelsinerne. Eller blend kødet fra appelsinerne, og si kødet fra. Riv skallen fra 2 appelsiner så du har 2 tsk.Bland kornene fra vanillen med 25g. sukker og pisk det sammen med fløden til den er helt stiv.Bland forsigtigt appelsinsaft og fødeskum sammen, lidt efter lidt, og vend til sidst reven appelsinskal i. Lad stå på køl, evt i fryseren.Opblød husblassen i koldt vand i 5 minutter.Vrid vandet af husblassen og smelt det med citronsaft over vandbad. Når det er smeltet, tag det af varmen og lad det afkøle.Pisk æggehvider med resten af sukkeret, til det bliver til skum.Bland lidt af flødeskummet med appelsin sammen med den smeltede, nu lune husblas, og rør sammen. Bland det i resten af flødeskummet. Herefter vendes æggehvideskummet i. Lad massen stå et par timer på køl, gerne natten over. Kagen skulle smøres op, og dette gjorde jeg med en lækker gang chokolade ganache.


Opskrift: Chokolade ganache

  • 4dl. piskefløde
  • 400g. mørk chokolade

Piskefløden bringes i kog. Imellemtiden knækkes og hakkes chokoladen i mindre stykker. Når piskefløden koger, hældes den over den hakkede chokolade. Når der er gået ca. 5 minutter kan der røres, først med ske og derefter piskes igennem med et piskeris, til ganachen er uden klumper. Stil den på køl indtil den har den rette konsistens til opsmørring; ikke får hård og ikke for flydende. Bliver den får flydende skal den køles yderligere ned. Er den for hård, kan den få ganske få sekunder i microovn, hvorefter den skal omrøres igen. 



13 thoughts on “Chokoladelagkage med appelsinmousse

  1. Jeg ville være bange for at den blev tør i kanterne, men jeg bager aldrig rigtig efter tid, da der er forskel på ovne. Prøv dig frem og stik i den med jævne mellemrum i midten. Den er færdig hvis der ikke er noget rå dej på redskabet du har stukket med 🙂

  2. Jeg har prøvet at lave disse bunde et par gange nu… men hver gang hæver den flot op i ovnen, men klapper sammen så snart den kommer ud af ovnen. Hvad gør jeg forkert?

  3. Beklager det sene svar KK, men har ikke fået en notifikation om din kommentar (eller har overset den).
    Jeg vil tro det kan være temperatur forskellen der kan gøre det. Min synker også noglegange sammen, så den ender med at have en fordybning i midten.
    Mit råd er at give den ved lavere varme i den sidste halvdel af bagetiden, og så give den lidt ekstra. Mærk dig frem med en pind til hvornår den er færdig og prøv at lade den stå i den åbne ovn efter du slukker den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *