Livstilsændring: Gastric Bypass #1 ?>

Livstilsændring: Gastric Bypass #1

Siden jeg blev teenager har jeg langsomt men stødt taget på. Så langt tilbage jeg kan mindes, har jeg følt mig ude af stand til at tabe disse kilo. Jeg har følt mig tyk, fed, ulækker, grim og anderledes. Jeg har været socialt tilbageholden og i perioder fobisk overfor sociale sammenhænge. Oveni dette, en tendens til at være introvert. Trøsten blev mad. Min tro på mit værd blev bekræftet med lækker kage, godt bøffer med sovs, eller andet godt. Men min selvtillid blev langsomt pillet fra hinanden.

Én gang er det lykkedes mig at tabe mig i en grad der kunne bemærkes. Jeg var mellem forhold, 20 år, boede alene og kunne fokusere på mig, og kun på mig. Jeg tabte 8 kilo på 14 dage, ved at følge South Beach kuren. Men det holdt ikke ved. Jeg fik en kæreste og så blev alting virkelig hyggeligt. Jeg fik min første depression da jeg blev 22 år. I retrospekt nok nærmere en identitetskrise. Herefter fulgte endnu en depression, et år før jeg blev gift. Vi fik to piger, og under anden graviditet fik jeg pludselig, som et lyn fra en klar himmel, endnu en depression. Det var først tredje gang jeg fik ordentlig hjælp og en bedre forståelse af hvad der skete. Det menes nu, at jeg er kemisk disponeret for depression, da det mistænkes at jeg ikke danner nok Serotonin i hjernen – det er ikke endelig konkluderet. Jeg blev 6 måneder senere erklæret fuldstændig rask, men jeg skal muligvis være på antidepressiv i lang tid fremover, muligvis livsvarigt.

Al dette har haft stor indflydelse på min hverdag og mine prioriteter. Jeg har lært at prioritere mig selv, uden at have dårlig samvittighed … næsten. Jeg har også lært at acceptere mig selv og se mig selv og mine vaner i et andet lys. Jeg har lært ikke at stille for høje krav til mig selv, og finde glæde i det jeg kan, frem for skuffelse i det jeg ikke kan. Derfor har jeg i de sidste år overvejet fedmeoperationen Gastric Bypass.

Mine overvejelser beror på min fysiske og sundhedsmæssige tilstand og på tanken om at være en mere aktiv og nærværende mor for mine piger. Det handler ikke alene om mit livslange ønske om at tabe mig. Det ønsker jeg stadig, og jeg er villig til at kæmpe for det. Jeg har forsøgt mange gange uden held, hvilket gang på gang har dræbt motivationen og håbet for succes. Derfor undersøgte jeg kravene til operationen og fandt at jeg opfylder dem. Herefter har jeg været i tænkeboks i en del tid. Kravene er en BMI over 35 inkl. en eller flere følgesygdomme.

Jeg besluttede mig for nogle år tilbage at finde ud af om der var nogle fysiske årsager til min overvægt. Jeg kunne tage på så let som ingenting, og at tabe mig var tæt på umuligt. Det resulterede bl.a. i en masse blodprøver og en henvisning til gynækolog. Jeg fik her konstateret PCOS. Samtidig har jeg for nylig fået konstateret for lavt stofskifte og jeg har med stor sandsynlighed søvnapnø, som dog ikke er dokumenteret. PCOS og søvnapnø falder under kategorien følgesygdomme.

Jeg valgte at gå til egen læge, hvor vi talte en del om, hvor mange gange jeg havde forsøgt at tabe mig. Jeg understregede at det for mig gjaldt om at få hjælp til selvhjælp og ikke så det som en nem løsning. Jeg har sat mig ind i bivirkninger og den nødvendige livstilsændring, da overvægten ellers nemt kan vende tilbage. Jeg ved hvilke permanente konsekvenser det har på sigt. Ikke desto mindre blev jeg henvist og er opstartet forløbet i Region Sjælland på Køge Universitetshospital.

Jeg har valgt at bruge min blog som et refleksionsredskab og en dagbog hvor jeg kommer ind på alle de ændringer der sker i mit liv i den forbindelse. Hvad jeg gør og hvilke hjælpemidler jeg bruger for at støtte mig i kampen mod kiloene. Jeg har valgt at være 100% åben omkring det, fordi jeg hele mit liv har været enormt lukket omkring min overvægt.

Jeg håber I vil følge min kamp og stille spørgsmål, også gerne de kritiske spørgsmål.

 

Samtidig vil jeg beklage det lange fravær på bloggen. Det skyldes at jeg i 2016 blev færdig som pædagog, fik nyt job lige efter. I sommers købte vi desuden et hus og fik kort efter endnu en hund, en goldendoodle hvalp, Cleo, som også kræver en del. Der skete altså en hel masse på meget kort tid og jeg kunne knap holde mig aktiv på Instagram. Jo mere tid jeg finder, jo mere vil jeg komme ind på al dette og dele en masse af det kreative jeg også har haft i hænderne, men endnu ikke har delt med jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *