Sommer og Semper ?>

Sommer og Semper

Endelig tilbage efter 3 uger med ferie og travlhed. 

For mig har Semper været en enorm hjælp. På flere måder end de selv er klar over. De har gjort det nemt og overskueligt at vænne min datter til grød. Det har været nemt og hurtigt at klargøre til selv et meget lille måltid. Og så har jeg ærlig talt ikke kunne smage forskel på den majsgrød jeg selv lavede og Sempers.


Alma er en lille pige. Lille, forstået på den måde at hun vejer i underkanten af hvad hun burde. Det samme gjaldt hendes storesøster. Så jeg er egentlig ikke bekymret. Men Alma nægter at tage flaske. Ikke engang med min mælk i. Det ville være rart engang i mellem at kunne overlade hende til hendes far i et par timer, men nej. Og så kan jeg jo heller ikke tjekke hvor meget mad hun egentlig får hos mig. 

Så da hun blev 4 måneder var anbefalingen at hun skulle tilbydes grød mens hun stadig ammede. Jeg startede ud med sempers majsgrød  i helt små portioner, hvad der svarede til et æggebæger. Det gik egentlig fint og hun lærte så småt at bruge tungen til at arbejde med maden og synke den. Altså det der ikke bare røg ud igen. Det gav nogle gode ansigtsudtryk.

Jeg prøvede også at lave min egen majsgrød, som egentlig ikke smagte meget anderledes end Sempers. Og ud fra emballagen var det tydeligt at der ikke var tilsat en masse konservering eller lignende, så jeg gik tilbage til Sempers grød igen. Den var meget lettere at dosere i mindre mængder, når nu hun ikke spiste så meget. 

Så blev det ellers varmt og en hedebølge lagde sig over Danmark. Alma nægtede nærmest i hele perioden at spise noget som helst som ikke mindede om bryst. Så grøden måtte på pause i en periode. Da varmen var på retur, startede vi igen op på grød. Denne gang også hjemmelavet mos, af kartoffel og gulerod, som hun glædeligt spisten en enkelt gang (i begrænset mængde) og siden har afvist. Så den må vi lige prøve igen senere. 


Nu er vi så på grød vognen og her i ferien har der været fokus på at nu skulle det være nu. Og som et trylleslag er det blevet til de anbefalede 3 måltider om dagen. Aftenen er bestemt ikke hendes hovedmåltid, så de store portioner bliver spist formiddag og middag. Det var indtil hun for nylig blev 6 måneder, Sempers risgrød med æble og mango efterfulgt af deres majsgrød.
Og her kommer så mit bedste tip til alle jer derude. Hvis I ligesom herhjemme har børn med sarte maver og tendens til forstoppelse, så top op med Sempers sveskedmos en gang i mellem. Det er ikke meget de behøver. Vi bruger et glas på en uges tid.
Jeg kan også anbefale at købe sveskeblommer og en anden type frugt, jeg har f.eks. brugt nektariner. Skræl, fjern sten og kog med ½dl. vand. Så får i en super lækker frugtmos. Og skal det gå stærkt, så anbefaler jeg på det varmeste Sempers. Den har reddet Almas lille mave fra forstoppelse eller bare hård mave indtil videre. Så heldige var vi ikke med storesøster til at starte med, men det gik også fint da vi begyndte med sveskemosen. 

Vi blander den enten i mos eller også får hun den uden noget, som en lille “dessert. Og hvis man er i tvivl om hun synes om grøden, så er man det i hvert fald ikke når det er sveskemosen der serveres. Faktisk kører samtlige lemmer på overdrev og munden kan ikke åbnes højt nok op når der er sveskemos involveret. Så vi har en vinder hvis det står til Alma.

For en uge siden blev Alma så 6 måneder. Til hendes 5 måneders undersøgelse (som var 2 uger forsinket grundet ferie hos lægen) havde Alma stadig ikke taget nok på. Det skal dog siges at vi endnu ikke var kommet rigtig godt i gang med grøden på dette tidspunkt grundet varmen. Men Alma står nu og skal til kontrol vejning hos lægen om ikke så længe. Og de sidste 3 uger er kørt rigtig godt med grød. Så jeg håber at den vægt får røvfuld når Alma skal vejes igen!


Vi er også gået i gang med alle de nye typer fødevarer sådan nogle små nogle må få når de så runder de 6 måneder, bl.a. Sempers Øllebrød. Og nej, mange af os har ikke gode personlige minder og/eller erfaringer med øllebrød, men det har den gode funktion at det langsomt og nænsomt vænner barnet til rugbrød. Det kræver lidt mere overbevisning at få Alma med på den vogn. Så mor her bruger feje triks og blander sveskemos i øllebrødet, og så blev det straks en smule mere interessant. Men hun er nu stadig en smule skeptisk, og der går nok lidt inden hun spiser sin første hele portion øllebrød.


Jeg glæder mig meget til at dele flere glæder med jer om Almas udvikling, vægt og appetit. 
Der er endnu et indlæg på vej om lidt flere erfaringer med Semper og med lidt mere info om ernæring og kvalitet. Der var simpelthen ikke plads i dette indlæg. Jeg er heller ikke nået at komme nærmere ind på hvor stor en hjælp Semper egentlig har været. Men hold øje med bloggen, der kommer mere snart.




Mange tak til Semper, som har sponsoreret dette indlæg. Alle udtalelser er mine egne.

One thought on “Sommer og Semper

  1. Åh, jeg kan huske den bekymring med vægten. Mine to drenge var store babyer med elastikker rundt omkring. Så kom lillesøster… En tynd lille sag, der altid har lagt under 'det normale', men hun fulgte sin egen vægtkurve og var ellers alderssvarende, så vores læge var egentligt ikke bekymret. Jeg skulle bare lære at slappe af.
    Jeg plejede selv at lave sveskemos – Det er let og billigt og kan opbevares i fryseren indtil man får brug det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *