Brunkager ?>

Brunkager

Også idag er der bagt julekage. Denne gang den klassiske julesmåkage; Brunkagen.


Ingredienser:

250 g. smør
125 g. lys sirup
250 g. sukker
1 spsk. kanel
1½ tsk. stødt nellike
100 g. hakkede mandler
2 tsk. potaske
1 spsk. lunkent vand
500 g. hvedemel


Fremgangsmåde:

Smelt smør, sukker og sirup i en gryde ved jævn varme. Sukkermassen må på intet tidspunkt komme i kog. Tag den af varmen når massen er jævn og flydende. Lad den køle af til stuetemperatur. Bland massen i en skål med krydderier og mandler. Opløs potasken i det lune vand og bland det i sukkermassen sammen med melet, lidt efter lidt. 

Når dejen er blandet rulles den til 3 aflange ruller, som pakkes i folie eller fryseposer. Herefter skal de hvile i et døgn inden de bages.

Tag rullerne ud af køleskabet og skær dem i tynde skiver med en skarp kniv. 

Læg skiverne på en bageplade med bagepapir. De flyder ikke ud så der kan være mange på én plade.

Bag kagerne i ovnen i ca. 7 minutter, øverst oppe i ovnen ved 175 grader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *